Militærpension i Danmark: sådan fungerer Forsvarets pension
Der findes ikke én samlet "militærpension". Hvad du optjener afhænger af din ansættelsesform: tjenestemænd får tjenestemandspension efter loven, mens overenskomstansatte har en arbejdsmarkedspension via en pensionskasse. Hertil kommer militær- og invalidepension ved tilskadekomst — og værnepligtige optjener ingen karrierepension. Sådan hænger det sammen.
Forsvarets personel optjener enten tjenestemandspension (for tjenestemandsansatte — typisk officerer og visse karrieregrupper, en livsvarig statsgaranteret ydelse efter tjenestemandspensionsloven) eller arbejdsmarkedspension (for overenskomstansatte — et fast bidrag indbetalt til en pensionskasse). Tjenestemandspensionen administreres af Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Værnepligtige optjener ingen karrierepension, men optjener ret til folkepension og ATP.
Vi angiver ingen eksakte kronebeløb her — de ændres løbende. Tjek de aktuelle tal og din egen ordning hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse (medarbejder.forsvaret.dk) og borger.dk.
Pensionen for Forsvarets personel — kort fortalt
Din ansættelsesform afgør, hvilken pension du har
Det vigtigste at forstå om Forsvarets pension er, at der ikke er én ordning for alle. To hovedformer findes side om side — og hvilken du er på afhænger af, om du er tjenestemandsansat eller overenskomstansat. Det bestemmer alt fra hvordan pensionen beregnes til hvornår den udbetales.
Tjenestemandsansatte — typisk officerer og visse karrieregrupper
En livsvarig, statsgaranteret ydelse. Du indbetaler ikke til en individuel konto — retten til pension er en integreret del af dine ansættelsesvilkår og følger af tjenestemandspensionsloven. Pensionen beregnes ud fra dine pensionsår (op til 37) og din pensionsgivende løn. Administreres af Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS).
Overenskomstansatte — størstedelen af det øvrige personel
En bidragsbestemt ordning. Arbejdsgiver og du selv indbetaler et fast bidrag (en procentdel af lønnen) til en pensionskasse eller et pensionsselskab fastsat i overenskomsten. Pensionens størrelse afhænger af det indbetalte beløb plus afkast. Opsparingen er din og forsvinder ikke, hvis du skifter job.
Alle — uanset ansættelsesform
Oven på karrierepensionen ligger basislaget: folkepension og ATP fra det offentlige, samt din egen private opsparing (rate-/livrente- eller aldersopsparing i bank/pensionsselskab). Disse lag følger din indkomst og din egen disposition — ikke din arbejdsgiver.
Tjenestemandspension — beregnet, ikke indbetalt
Tjenestemandspension fungerer fundamentalt anderledes end en almindelig opsparing. Du sætter ikke penge ind på en konto, der vokser. I stedet optjener du en RET til en livsvarig pension, beregnet ud fra hvor mange år du har tjent og din pensionsgivende løn. Lovgrundlaget er tjenestemandspensionsloven.
De eksakte pensionssatser, den pensionsgivende løn og pensionsudbetalingsalderen justeres løbende og afhænger blandt andet af dit ansættelsestidspunkt. Vi angiver ingen kronebeløb her — tjek de aktuelle tal hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse og på borger.dk, der beskriver tjenestemandspension generelt.
Arbejdsmarkedspension — for de overenskomstansatte
Størstedelen af Forsvarets personel er overenskomstansatte og har derfor en arbejdsmarkedspension i stedet for tjenestemandspension. Den ligner pensionen for de fleste andre danske lønmodtagere: et fast bidrag indbetales hver måned til en pensionskasse eller et pensionsselskab fastsat i overenskomsten.
Fast bidrag — bidragsbestemt ordning
Arbejdsgiver og du selv indbetaler tilsammen en fast procentdel af lønnen til ordningen. Pensionens størrelse beregnes aktuarmæssigt i forhold til det indbetalte beløb plus afkast. Jo længere du indbetaler, jo større opsparing. De konkrete bidragsprocenter fremgår af din overenskomst — tjek de aktuelle tal hos din pensionskasse.
Opsparingen er din ved jobskifte
Skifter du job — også ud af Forsvaret — følger din arbejdsmarkedspension med. Opsparingen står hos pensionsselskabet og investeres videre. Du mister den ikke, fordi du stopper. Det er en central forskel fra tjenestemandspensionen, hvis ret er knyttet til selve tjenestemandsansættelsen.
Dækninger ud over alderspension
Arbejdsmarkedspensioner indeholder typisk også forsikringsdækninger: invaliditet, visse kritiske sygdomme og ydelser til efterladte. Indholdet afhænger af den konkrete ordning. Log ind hos dit pensionsselskab og se præcis, hvad du er dækket af — det er ikke ens for alle ordninger.
Militær- og invalidepension — ved tilskadekomst i tjenesten
Ud over alderspensionen findes ordninger, der træder i kraft, hvis du kommer til skade eller bliver uarbejdsdygtig på grund af tjenesten. Det er et af de områder, hvor militær ansættelse adskiller sig fra civil — og hvor det er afgørende at kende sine rettigheder, hvis uheldet er ude.
Invalidepension (kvalificeret svagelighedspension)
Bliver en tjenestemand afskediget på grund af uarbejdsdygtighed, der skyldes tilskadekomst under tjenesten, kan der ydes en forhøjet (kvalificeret) tjenestemandspension. De konkrete betingelser og beregninger følger af tjenestemandspensionsloven. Kontakt Forsvarsministeriets Personalestyrelse for en vurdering af din situation.
Pensionsmæssig sikring af udsendt personel
Personel, der har været udsendt, er omfattet af en særlig pensionsmæssig sikring (Aktstykke 425-ordningen). Tillægsydelsen er — ligesom tjenestemandspension og ægtefællepension — en løbende, livsvarig ydelse under nærmere betingelser. Forsvarets HR-portal beskriver ordningen for udsendt personel.
Arbejdsskade er et separat spor
Pension og arbejdsskadeerstatning er to forskellige systemer. En anerkendt arbejdsskade kan give erstatning ved siden af pensionen. Hvis du er kommet til skade i tjenesten, så afklar begge spor — pension via FPS og arbejdsskadesag via det relevante system. Det ene udelukker ikke det andet.
Værnepligtige optjener ingen karrierepension
Det er en udbredt misforståelse, at man optjener militærpension ved at aftjene værnepligt. Det gør man ikke. Værnepligt er ikke en karriereansættelse i Forsvaret, så der optjenes hverken tjenestemandspension eller arbejdsmarkedspension under selve værnepligten.
Du optjener folkepension og ATP — ikke karrierepension
Som alle med indkomst optjener du ret til folkepension fra det offentlige og ATP. Det er basislaget. Men der opbygges ingen militær arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension under værnepligten — den slags er knyttet til en egentlig ansættelse.
Værnepligtsydelse er ikke en pensionsgivende karriereløn
Under værnepligten får du en værnepligtsydelse, ikke en almindelig markedsløn med fuld pensionsindbetaling. Det er en ydelse under pligttjeneste — ikke et ansættelsesforhold, der opbygger karrierepension i en pensionskasse.
Pensionen begynder, hvis du bliver fastansat
Vil du opbygge en militær pensionsordning, skal du videre til en fastansættelse i Forsvaret — som konstabel, sergent, officer eller lignende. Først da bliver du enten tjenestemand (med tjenestemandspension) eller overenskomstansat (med arbejdsmarkedspension) og begynder at optjene karrierepension.
Hvor du tjekker dine egne tal
Denne guide forklarer strukturen. For eksakte beløb — som ændres hvert år — er der kun én pålidelig vej: log ind og se din egen oversigt. Gæt ikke, og stol ikke på en kollegas tal, da ansættelsesform og -tidspunkt ændrer alt.
Er du tjenestemand? Kontakt Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), som beregner tjenestemandspensionen og kender netop dine pensionsår og din pensionsalder ([email protected]).
Er du overenskomstansat? Log ind hos din pensionskasse / dit pensionsselskab med MitID og se din arbejdsmarkedspension — opsparing, dækninger og udbetalingsregler.
Brug pensionsinfo.dk for et samlet overblik over alle dine pensioner — folkepension, ATP, arbejdsmarkeds-/tjenestemandspension og egen opsparing — i én oversigt.
Tjek folkepension, ATP og de generelle regler på borger.dk — basislaget følger din indkomst, ikke din arbejdsgiver, og påvirkes ikke af, at du forlader Forsvaret.
Er du kommet til skade i tjenesten? Afklar både invalide-/svagelighedspension via FPS og en eventuel arbejdsskadesag — det er to separate spor.
Ofte stillede spørgsmål om militærpension
Får værnepligtige militærpension?
Nej. Værnepligt er ikke en karriereansættelse i Forsvaret, så du optjener hverken tjenestemandspension eller arbejdsmarkedspension under selve værnepligten. Du optjener — som alle andre — ret til folkepension og ATP via det tidspunkt, hvor du har indkomst. Vil du opbygge en militær pensionsordning, skal du videre til en fastansættelse i Forsvaret (konstabel, sergent, officer m.fl.). Tjek de aktuelle regler hos borger.dk og Forsvarets HR-portal (medarbejder.forsvaret.dk).
Hvad er forskellen på tjenestemandspension og arbejdsmarkedspension i Forsvaret?
Tjenestemandspension gælder personel ansat som tjenestemænd (typisk officerer og visse karrieregrupper). Den er en livsvarig, statsgaranteret ydelse beregnet efter pensionsalder og pensionsår — du indbetaler ikke til en konto; retten følger af tjenestemandspensionsloven, og der optjenes op til 37 pensionsår for fuld pension. Arbejdsmarkedspension gælder overenskomstansatte: her indbetaler arbejdsgiver (og du selv) et fast bidrag til en pensionskasse eller et pensionsselskab, og pensionen afhænger af det indbetalte beløb plus afkast. De to ordninger fungerer altså helt forskelligt. Tjek de aktuelle tal og din egen ordning hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Hvornår kan man gå på pension fra Forsvaret?
Det afhænger af ansættelsesform og ansættelsestidspunkt. For militære tjenestemænd er pensionsudbetalingsalderen historisk knyttet til ansættelsesåret — ældre ansatte kan have en lavere pensionsalder, mens nyere ansatte typisk har en pensionsalder koblet til folkepensionsalderen. Der findes desuden en pligtig afgangsalder for visse grupper. Overenskomstansattes arbejdsmarkedspension udbetales efter pensionsselskabets regler. Reglerne har ændret sig over tid, så gå aldrig ud fra en kollegas vilkår — bed Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en personlig beregning for netop dit ansættelsesforhold.
Hvor tjekker jeg min pension?
Er du tjenestemand, kontakter du Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), som administrerer og beregner tjenestemandspensionen ([email protected]). Er du overenskomstansat, logger du ind hos dit pensionsselskab/din pensionskasse for at se din opsparing. For et samlet overblik over alle tre lag — folkepension, arbejdsmarkeds-/tjenestemandspension og egen opsparing — kan du bruge pensionsinfo.dk med MitID. Folkepension og generelle regler finder du på borger.dk. Tjek altid de aktuelle tal hos den relevante kilde, da satser og aldersgrænser ændres løbende.
Officielle kilder
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Tjenestemandspension, pligtig afgangsalder og pension for udsendt personel. Kontakt FPS's pensionsafdeling ([email protected]).
medarbejder.forsvaret.dk ↗Det offentliges generelle beskrivelse af tjenestemandspension og dens vilkår.
borger.dk ↗Hvordan overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner fungerer for lønmodtagere.
borger.dk ↗Pligtig afgangsalder for militære tjenestemænd og militære overenskomstansatte.
medarbejder.forsvaret.dk ↗Lovgrundlaget for tjenestemandspension, herunder pensionsår og invalide-/svagelighedspension.
retsinformation.dk ↗Strukturen ovenfor er hentet fra offentlige kilder (2026). Eksakte beløb, satser og aldersgrænser ændres løbende — tjek altid de aktuelle tal hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse, før du træffer beslutninger. Honest MOS yder ikke økonomisk rådgivning.